Dette spørgsmål relaterer sig til en undren jeg har haft i over et år. En undren om, hvorfor jeg gang på gang starter et møde ud med et håndtryk og ender med at afslutte det med et kram. Ikke fordi jeg har et problem med at give andre mennesker en krammer. Mere fordi jeg synes, der er et mønster i den måde, jeg opbygger relationer.
Et kram, og hvad så?
For at der ikke går humaniora og listen rundt om den varme grød i den vil jeg kaste mig lige ud i, at besvare spørgsmålet om, hvad en antropolog som mig kan.
Noget med mennesker?
Kultur er et svært begreb at definere for, hvad er det nu lige præcis, det dækker over? Jeg plejer at sige, at kultur er måden, vi gør ting på. Kultur dækker over, hvem vi er, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi indbyrdes agerer.
Lad mig uddybe nærmere!
Hvad er det nu lige virksomhedskultur er?
Hvad sker der egentlig, når det uforudsigelige rammer os mennesker? Vi bliver hevet ud af komfortzonen og vores daglige rutiner. Og det er ikke særlig rart. Her starter en fortælling om, hvad der sker, når mennesker tvinges ud i uventede situationer. Fortællingen fra en dag, hvor stormen ramte Danmark er samtidig en fortælling om, hvordan du håndterer den gode fusionsproces.
Når det uventede rammer os
Nu tænker du måske: “Det var da et mærkeligt spørgsmål!” Og ja det er det måske, men netop derfor vil jeg gerne have, at du tænker en ekstra gang over spørgsmålet. For når vi undrer os og skal tænke en ekstra gang over tingene, så flytter vi os rent faktisk. Idet vi stiller spørgsmål til et andet menneske, så beder vi dem tage stilling, og vi forventer et svar.
I dette blogindlæg ser jeg på, hvordan spørgsmål og svar kan udvikle os som mennesker.
Spørgsmål, hvorfor egentlig det?
Måske kender du det her: Vi tror, at vores kunder forventer, at vi serverer svaret på et sølvfad. De har et problem, og vi skal løse det. Efter at have set rådgiver efter rådgiver give svar på svar på svar uden, at det har ført til, at kunden har lyttet efter, er jeg begyndt at se på, hvordan vi kan rådgive kunder, så de rent faktisk “lytter efter” og begynder at ændre deres vaner og handlemåder. Jeg kalder det coachende rådgivning, og det handler om at fokusere på de spørgsmål, der åbner op for, at kunden ser nye muligheder og perspektiver.
Vi vil så gerne finde fejlen og være problemknusere – altså især rådgivere. Men hvad ville der mon ske, hvis der skabes refleksioner hos kunden i stedet for?
Vi motiveres alle helt individuelt af forskellige ting. Vores motivation hænger sammen med vores personlighed. Alle ville for eksempel ikke være lige motiveret af at lave regnskaber en hel dag, mens andre ville dø af skræk over at skulle undervise andre. Som mennesker er vi meget forskellige, og det er vores motivation bestemt også. Læs med og bliv lidt klogere på din egen motivation.
Motivation – en underlig størrelse
I et land hvor flere og flere går ned med stress finder jeg et emne særlig interessant, nemlig ledelse. Jeg tror ikke på, at medarbejdere forlader firmaer, men i stedet forlader de chefen. På grund af dårlig ledelse!
