Hvad er det nu lige jeg kan som antropolog

For at der ikke går humaniora og listen rundt om den varme grød i den vil jeg kaste mig lige ud i, at besvare spørgsmålet om, hvad en antropolog som mig kan.

Noget med mennesker?

Det generelle svar, når antropologer bliver spurgt ind til, hvad det er de kan, er ”jeg kan noget med mennesker”. Spørgsmålet er så, hvad det vil sige at studere mennesker fra en antropologisk vinkel? Antropologer kunne sikkert bruge flere timer på at diskutere dette spørgsmål, men lad mig give et konkret eksempel på, hvad en virksomhed rent faktisk har udtalt.

Fra et længere feltarbejde jeg har lavet i BDO Danmark, udtaler en leder følgende:

”Jeg har haft fornøjelsen af at have Nicoline med på sidelinjen i implementeringen af et omfattende performance management system, hvor hun skulle observere det kulturelle perspektiv under implementeringen. Nicoline lykkedes med at stille skarpt på nogle interessante emner, som vi næppe selv havde samlet op i processen uden hendes medvirken. Det er mit første og bestemt ikke sidste samarbejde med en antropolog! Jeg kan anbefale Nicoline til enhver organisation som ønsker en ny vinkel på samspillet imellem mennesker, processer og systemer.”

Dette er en anerkendelse fra erhvervslivet og en vigtig en af slagsen! Som antropolog kan jeg bidrage med nye vinkler på samspillet mellem mennesker, processer og systemer. Det er præcis det, jeg mener en antropolog kan, altså at bidrage med nye perspektiver på sociale relationer, samfundsstrukturer og hvordan folk lever og opfatter verden omkring dem.

Hvad, hvorfor og hvordan? – Læs med herunder.

Det jeg gør…

En antropolog skal kunne mestre flere forskellige roller, men til tider skal man ’bare’ kunne tage de antropologiske briller på.

Lad mig uddybe.

Antropologien er ikke et værktøj, det er et blik! Den anerkendte antropolog Jakob Krause-Jensen bruger briller som en metafor for det en antropolog kan bidrage med og ud fra dette betegner jeg det antropologiske blik som et billede af organisationen set oppe fra helikopteren, hvor virksomheden får:

”et klarere perspektiv på nogle vigtige forbindelser og organisatoriske erfaringer – og det kan være brugbart, når man vil bruge hammeren i anden omgang.” (Krause-Jensen 2005, 281).

Min ambition er at bidrage med nye vinkler på det, der sker bag facaden. Jeg kan medvirke til at bringe flere perspektiver i spil, som kan danne baggrund for virksomheders fremtidige refleksioner.

At lave antropologiske undersøgelser kræver tålmodighed. Antropologisk arbejde kan måske ligefrem sammenlignes med det at grave efter guld. Det kan tage tid, og der er ingen garanti for, at man finder guld. Alligevel siger mine erfaringer mig efterhånden, at der næsten altid er guld at finde i enhver organisation. Min pointe med metaforen om guldgraveren er, at den antropologiske disciplin kræver tålmodighed, viljestyrke og påpasselighed. Der skal under alle omstændigheder graves et stykke ned for at finde guld. De ting vi alle kan se på overfladen er næsten for oplagte at arbejde med. Jeg tror på, at det først er, når vi kommer ind under facaden, der for alvor kan arbejdes med kernen og de ting, der i virkeligheden udgør den større sammenhæng.

Et uafklaret spørgsmål er stadig, hvordan jeg gør! 

Rent metaforisk kan man sige, at jeg spiller hofnar. Ikke fordi jeg dukker op i klovnekostume med en mærkelig hat på, men nærmere fordi jeg spiller en medierende rolle. En der både kan tale med ledelsen og det arbejdende folk. Som antropolog snakker og lytter jeg på alle uanset deres position. Rengøringsdamens livsverden er mindst ligeså vigtig som direktørens, og begge er nødvendige at bringe i spil for at kunne forstå helheden. Jeg taler på tværs og kan forstå forskellige fagligheders individuelle sprog. Dette er muligt, fordi jeg ikke er på nogens hold – jeg er den udefrakommende lidt mystiske antropolog, der er i virksomheden for alles bedste.

Sådan bruger jeg de antropologiske metoder

I mit arbejde som antropolog bruger mest af alt deltagerobservationer og interviews som metode.

Som deltagende antropolog kan jeg engagere mig i menneskers dagligdag, rutiner og hverdagsritualer. Jeg er uddannet til at reflektere over, hvordan jeg kan skabe adgang til forskellige rum, der giver forskellig information og data. Jeg kan jonglere mellem det at være insider og outsider i felten ud fra overvejelser om, hvilken rolle der er mest passende. Jeg deltager altså i hverdagen som insider og som outsider ved at distancere mig og stille spørgsmålstegn ved det, der for mennesker i felten er selvfølgelig og indlysende.

Deltagerobservation kræver, at jeg som antropolog holder styr på mine forskellige positioner, sådan jeg ikke risikerer at miste min objektive rolle. Min begrundelse for at deltage bygger jeg ud fra Clifford Geertz’ tankegang om, at vi opnår et større helhedsbillede, når verden anskues fra forskellige perspektiver (1993). Denne helhed skaber jeg særligt gennem mine forskellige placeringer, når jeg bevæger mig rundt omkring i forskellige afdelingerne og taler med mennesker med forskellige fagligheder, positioner og perspektiver på tingene. Det jeg for eksempel gør er at finde et ledigt skrivebord, så jeg kan sidde blandt medarbejderne at arbejde. Når jeg sidder der med min computer og arbejder, er jeg på en eller anden måde på niveau med dem, og derfor bliver det muligt for mig både at deltage og observere. Herigennem er jeg i stand til at snakke med og deltage i hverdagens uformelle snak samtidig med, at jeg kan lytte nysgerrigt uden folk opfatter mig som observerende.

Igennem interviews kan jeg spørge ind, hvordan folk lever og oplever verden. Min strategi i forhold til interviews er altid at skabe et tillidsbånd, ud fra den begrundelse at interaktionen mellem interviewer og informant er afgørende for den viden jeg får i sidste ende. Som antropolog handler det ikke kun om tillid, men også om at skabe et rum, hvor det er muligt for informanten at give noget af sig selv. Tillid og rum er en ting, en anden handler om at stille de rigtige spørgsmål. Det er sådan med spørgsmål, at hver gang man spørger ind til et lukker man for noget andet. Alt det med at stille spørgsmål har jeg skrevet et længere indlæg om her:

http://nicolinesvanborg.dk/hvad-kan-vi-med-spoergsmaal/

Nu har du hørt lidt om mine antropologiske kompetencer, men jeg har mere at byde på

Meget mere end antropolog

Jeg kan godt lide at udfordre antropologien! Det kan jeg blandt andet fordi jeg ikke selv er fuldblods antropolog. Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi. Derfor vil jeg gerne handle på tingene. I den her artikel udfordrer jeg blandt andet det klassiske feltarbejde:

http://antropologisk.dk/hvordan-effektsikrer-vi-feltarbejdet/

Når jeg har indsamlet viden fra forskellige perspektiver bør der også handles. Antropologien kan bidrage til den undersøgende og analyserende del, men efter det skal der også gøres noget. Her kommer min viden om organisation, ledelse og strategi i spil. Ved hjælp af procesværktøjer kan jeg hjælpe virksomheder med at rykke sig ud fra de overvejelser de har gjort sig på baggrund af min analyse.

Her får du et par eksempler på mit praktiske arbejde

Jeg har erfaringer med at skabe sammenhæng mellem flere virksomhedskulturer under fusionsprocesser, at tilpasse en virksomhedskultur et mere professionelt udtryk, og arbejde med virksomhedskultur, der kan hjælpe til at samle folk og få alle til at arbejde mod et fælles mål. På det mere individuelle niveau har arbejdet med ledere og medarbejdere i form af sparringsforløb omkring medarbejder inddragelse, delegation, motivation og dialog.

Min store interesse og passion er samspillet mellem kultur, ledelse og resultater. Hvis du har lyst til at høre mere om, hvorfor jeg arbejder så meget med kultur kan du læse med her:

http://nicolinesvanborg.dk/hvorfor-arbejde-med-virksomhedskultur-2/